Afdeling Skovløkken

Afdeling Skovløkken

Afdeling Skovløkken er beliggende i et dejligt naturområde, 3 km. sydøst fra Otterup by, på adressen Skovgyden 60, 5450 Otterup.

Afdeling Skovløkken har både skole
(0. - 6. klasse), førskole, SFO/klub, børnehave og vuggestue.

Afdeling Skovløkken har landsbyordning, hvilket betyder, at skolen, førskolen, SFO'en/klubben, børnehaven og vuggestuen har fælles leder og fælles bestyrelse. Landsbyordningen er etableret for at skabe større sammenhæng mellem skolen og de tilhørende enheder - såsom børnehave, SFO/klub, børnehave og vuggestue - på stedet. Ligeså giver landsbyordningen mulighed for at skolen og dens tilhørende enheder, har mulighed for at udgøre et kulturelt samlingspunkt, som bidrager positivt til sammenhængskraften i lokalområdet.

Afdeling Skovløkken er beliggende op af Ørritslev Skov, og huser også Skeby Gymnastikforening. Der er derfor dejlige udenoms arealer med skov, kælkebakke og fodboldbaner. Dette benyttes meget af både skolen, børnehaven og SFO’en/klubben.

Skolen har lyse og moderne lokaler. Der er smartboards i alle lokaler, og der undervises med IT, som en integreret del af undervisningen.

Hver morgen er der morgensamling, hvor der udover fællesoplysninger er morgensang.

Der er skolebus til og fra skolen hver dag fra alle områder i de to sogne, Skeby og Østrup sogne. Herudover cykler mange til skolen.

Efter 6. klasse tilbydes børnene undervisningen 7. - 9. klasse på Sletten Skole Afdeling Otterup.

Mere om Afdeling Skovløkken