Anerkendelse:

Definition af anerkendelse:

Anerkendelse er kilden til de professionelle relationer og handler om mere end at rose og opmuntre. Begrebet anerkendelse er knyttet til et princip om gensidig ligeværd mellem mennesker. Relationen mellem voksen-barn/ung er ikke lige, men bør udøves ligeværdigt.

Ros er at fortælle nogen, at noget gik godt. Det udtrykker en positiv vurdering og kan styrke vores selvtillid, men er sjældent tilstrækkeligt til, at vi kan udvikle os. Anerkendelse er at tydeliggøre og med kropssproget vise, at man har set og hørt den anden. Anerkendelse medvirker til at styrke selvværdet.

1. Anerkendelse er vigtig fordi …:

  • Vi trives bedst og udvikler os bedst og lettest i et klima, der er præget af anerkendelse.

  • Anerkendelsen ligger i, at man bliver taget alvorligt i sit arbejde.

  • Med det anerkendende perspektiv i samværet holder vi et positivt fokus på den sociale verden, hvor vi øver indflydelse på hinanden, uanset hvad vi gør.

  • Anerkendelse drejer sig om relationer og kommunikation mennesker imellem.

  • Anerkendelse handler om at være nysgerrig og aktivt lyttende, have en god indlevelsesevne til at kunne sætte sig ind i, hvordan andre lever og tænker, altså for en stund at kunne tage en andens perspektiv.

2. For at fremme anerkendelse på Sletten Skole, vil vi:

  • Tage udgangspunkt i den enkeltes styrkesider og bygge vores pædagogiske praksis på et ressourcesyn frem for et mangelsyn.

  • Fokusere på relationer, situationer, handlinger og kontekster i forhold til udvikling af anerkendelse.

  • Fokusere på at have en positiv kommunikation og en frugtbar omgangstone.

  • Udvikle os i fællesskab og skabe positive relationer.

  • Anerkende hinandens forskelligheder.

  • Hvor det er muligt anlægge helhedssyn.

  • Være bevidste om, at det vi fokuserer på, bliver der mere af.

  • Sige det vi ser, ikke det vi tror og vurderer.

3. Hvor og hvordan kan vi konkret ’se’, værdien er blevet en del af Sletten Skoles hverdag, læringsmiljø og kultur?

  • Ved at vi har en anerkendende kommunikationsstrategi.
     
  • Ved at det i dagligdagen er tydeligt og mærkbart, at vi anerkender og ikke underkender.
     
  • Ved at vi handler ud fra, at forskellige aktører har forskellige versioner af virkeligheden og forskellige historier, de vil fortælle. Man kan til enhver tid som menneske følge sin egen historie, men kunsten består i at følge andre menneskers historier og anerkende deres betydning, ikke blot for fortælleren, men som alternativ til en dominerende historie.
     
  • Ved at der er en positiv ånd på skolen og man oplever sig hørt, set og accepteret.